Er man ejer af en coton, er man klar over den krævende pelspleje. Har man ikke tiden og lysten til det, skal man vælge en anden race.
Cotonen har ingen under uld, pelsen er kun dæk hår. Derfor heller ingen fælde perioder. Den taber hår som os mennesker, bliver de ikke børstet væk, sætter de sig i bunden af pelsen. Det er vigtig at de bliver fjernet ellers vil der dannes filt.
Det vil være forskelligt fra hund til hund hvor tit den kræver at blive børstet. Men 2-3 gange om ugen er normalt passende.
Der er forskellige tider i en cotons liv, som er mere krævende end ellers.
Hvalp
En coton hvalp er vigtig at vænne til fra start, at blive børstet tit. Lærer de at slappe af ved børstning, gør det dit arbejde nemmere og du får en hund som kan nyde samværet.
Når hvalpen bliver omkring 8-10 mdr. skal man være ekstra påpasselig med børstningen, da det er her pelsen begynder at skifte fra hvalpepels til voksenpels. I denne periode er det vigtig at pelsen bliver børstet daglig, derved undgår du at din hund bliver fyldt med filt, som hurtig bliver til knuder. Filt gør ondt på din hund!
Vask
Det vil være forskelligt fra familie til familie, hvor tit cotonén har brug for at blive vasket. Regn og sjap vejr, kan hurtig grise cotonén til, men frygt ikke. Cotonén tørrer og der børstes bagefter, så har du igen en fin hund.
Men der skal også sæbe og vand til, hyppigheden er dig som hundeejer, der bestemmer. Men en god regel er at en ren hund, har et bedre velvære.
I perioder hvor pelsen kræver ekstra pleje, vaskes cotonén oftere. 1-2 gang på 14 dage. Ellers vil det være 1 gang hver anden mdr. Hvis cotonén ofter er i vand, sand, skov eller på landet vil der være brug for mere vask.
Når du skal vælge produkter til din hund, er det vigtig at du vælger et godt og anerkendt produkt. Vores hunde har prøvet lidt forskelligt inden vi fandt
produktet.
Requal Home Line shampoo og balsam. Det er et produkt som ikke kræver vand først. Shampooen deles med vand i et lille bad, en håndstor svamp fordeler det i den tørre pels. Når vasken er overstået har du en rigtig dejlig fin, blød og skinnende pels- en rigtig coton pels! Vores vaske er bleve nemmere efter vi begyndte på dette produkt, da de ikke starter med at blive plasket til i vand, og derved står og blive kolde. Men du kan læse meget mere om de skønne produkter på:
www.hunde-salonen.dk
der vil du finde mange skønne produkter som er venlige for din hund.